Gå til indhold

Fejlbeskeder ved login, og hvad du gør

Kan du ikke logge ind? Tjek adresse og e-mail, nulstil adgangskoden, og se hvad fejlbeskeden betyder, og hvem der kan hjælpe dig.

Opdateret 2. november 2026

Kan du ikke komme ind i CitizenOne? Start med de hurtige tjek herunder. Får du en fejlbesked, kan du se længere nede, hvad den betyder, og hvad du skal gøre.

Tjek det her først

  1. Gå direkte til app.citizenone.dk. Brug ikke et gammelt bogmærke eller en side, du har fundet via en søgning.
  2. Log ind med den e-mail, du plejer at bruge til CitizenOne. Det er tit din arbejdsmail.
  3. Opret ikke en ny konto på citizenone.dk. En ny konto er en ny, tom virksomhed og har ikke jeres borgere og journaler.
  4. Tjek at Caps Lock er slået fra, når du skriver adgangskoden.
  5. Virker det på telefonen, men ikke på computeren? Så er du sandsynligvis logget ind med en anden e-mail eller på en anden adresse på computeren.

Har du glemt din adgangskode?

  1. Tryk Glemt adgangskode på login-siden.
  2. Skriv din e-mail, og tryk Anmod om nulstilling af adgangskode.
  3. Åbn mailen fra CitizenOne, og tryk på linket.
  4. Skriv en ny adgangskode, og tryk Nulstil adgangskode.

Linket virker i 60 minutter. Kan du ikke finde mailen, så kig i spam. Er linket udløbet, så bed om et nyt.

Hvad betyder fejlbeskeden?

  • "Ingen konto fundet for denne e-mailadresse."
    E-mailen findes ikke i CitizenOne. Tjek stavningen, og prøv den e-mail, du plejer at bruge. Spørg en administrator, hvilken e-mail din bruger er oprettet med.
  • "Ugyldig adgangskode."
    E-mailen er rigtig, men adgangskoden er forkert. Nulstil den med Glemt adgangskode.
  • "Bekræft venligst din e-mailadresse for at fuldføre din registrering."
    Find mailen fra CitizenOne, og tryk på linket for at bekræfte din e-mail. Kig også i spam.
  • "Din konto er i øjeblikket inaktiv, kontakt venligst din administrator."
    Din bruger er slået fra. En administrator hos jer kan slå den til igen.
  • "Din bruger er blevet arkiveret, kontakt venligst din administrator for at få den gendannet, så du kan logge ind igen."
    En administrator kan genåbne din bruger under arkiverede medarbejdere.
  • "Din konto er blevet opsagt."
    Din ansættelse er registreret som afsluttet. Kontakt en administrator, hvis det er en fejl.
  • "Ny enhed registreret. Af sikkerhedshensyn er en bekræftelseskode sendt til din e-mail."
    Jeres virksomhed beskytter login på nye enheder. Find koden i din mail, og skriv den på login-siden.
  • "Din IP-adresse er ikke hvidlistet. Af sikkerhedshensyn er en bekræftelseskode sendt til din e-mail."
    Du logger ind fra et andet netværk end normalt. Find koden i din mail, og skriv den på login-siden.
  • "Ukendt enhed. Kontakt venligst din administrator."
    Jeres virksomhed tillader kun kendte enheder. En administrator skal godkende din enhed.
  • "Uautoriseret IP-adresse. Kontakt venligst din administrator."
    Jeres virksomhed tillader kun login fra bestemte netværk. Log ind fra arbejdets netværk, eller kontakt en administrator.
  • "Abonnementet er sat på pause, fordi betalingen ikke kunne gennemføres. Kontakt jeres administrator."
    Se afsnittet herunder.

Abonnementet er sat på pause

Når betalingen for abonnementet ikke kan gennemføres, bliver adgangen lukket for alle i virksomheden. Det gælder både computer, telefon og app.

Administratorerne får en mail med et link til at opdatere betalingskortet. Brug det link. Opret ikke en ny konto, og betal ikke et andet sted.

Står beløbet som reserveret i jeres netbank, men er adgangen stadig lukket? Så kontakt support med det samme, så hjælper vi jer ind igen. Betal ikke en gang til.

Virker det stadig ikke?

Skriv til support i chatten. Gå til citizenone.dk, og tryk på chatboblen nederst til højre. Det kræver ikke, at du er logget ind. Skriv den e-mail, du prøver at logge ind med, og hvilken fejlbesked du får. Send aldrig din adgangskode.

Skriv til support

Sådan virker det i CitizenOne

Fandt du ikke svaret?

Spørg Milo, eller skriv til os via formularen på supportsiden.

Andre spørger om:

Milo svarer ud fra vores guides, priser og hjemmeside. Kan han ikke svare, sender han dig videre til en af os. Han ser aldrig jeres journaler.

Tilbage til support

Book en demo

En halv time på jeres egne arbejdsgange. Vælg hvad I vil se og en tid, der passer.

Eller ring på 80 83 01 14

Trin 1 af 2hvad og hvornår

Hvad vil I helst se?
Hvornår passer en kort snak?

Vi bekræfter tidspunktet på mail.

  • ISO 27001
  • Hosting i EU
  • FMK og MedCom
  • Godkendt til kommunal brug
CitizenOne

Trin 1 af 4

Få hjælp til at komme i gang

Fire felter, og så vælger I et tidspunkt.

Vi bruger oplysningerne til at kontakte jer om CitizenOne. Intet andet.