Gå til indhold

Hvem kan se hvilke borgere? Roller, afdelinger og medarbejdergrupper

Roller styrer, hvad en medarbejder må gøre. Afdelinger, kontakter og medarbejdergrupper styrer, hvilke borgere medarbejderen kan se.

Opdateret 2. november 2026

Tre ting bestemmer, hvad en medarbejder kan i CitizenOne. Kort sagt: rollen styrer, hvad medarbejderen må gøre. Afdelinger, kontakter og medarbejdergrupper styrer, hvilke borgere medarbejderen kan se.

Roller

Rollen bestemmer, hvilke sider og handlinger medarbejderen har adgang til, fx om man må oprette journalnotater eller se økonomi. Medarbejdere med en leder- eller administratorrolle ser alle borgere i virksomheden.

Hvilke borgere ser en almindelig medarbejder?

En medarbejder ser en borger, hvis bare én af disse ting gælder:

  • Borgeren er i en af medarbejderens afdelinger.
  • Medarbejderen står under borgerens Kontakter.
  • Medarbejderen er med i en medarbejdergruppe, som borgeren er knyttet til.

Skal medarbejderen se borgere i andre afdelinger?

Medarbejderen behøver ikke være tilknyttet alle afdelingerne. Du har to muligheder:

  • Lav en medarbejdergruppe, knyt de relevante borgere til gruppen, og sæt medarbejderen i gruppen. Det er nemmest, når flere medarbejdere skal se de samme borgere på tværs af afdelinger.
  • Sæt medarbejderen under Kontakter på de enkelte borgere.

Vil du give adgang til alle borgerne i en afdeling, kan du også bare tilføje afdelingen på medarbejderen.

Undtagelser

  • Har rollen Ser kun tilknyttede indsatser slået til, ser medarbejderen kun de borgere, medarbejderen står under Kontakter på. Afdelinger og medarbejdergrupper tæller så ikke med. Administratorer ser altid alt.
  • Har virksomheden ingen afdelinger, ser alle medarbejdere alle borgere.
  • Har virksomheden kun én afdeling, ser medarbejdere uden afdeling alle borgere.

En medarbejder kan ikke se nogen borgere

I medarbejderlisten står der Ser ingen borgere, når medarbejderen ikke er i en afdeling, ikke er kontakt for nogen borger og ikke er i en medarbejdergruppe. Tilføj en afdeling, eller knyt medarbejderen til borgerne.

Sådan virker det i CitizenOne

Fandt du ikke svaret?

Spørg Milo, eller skriv til os via formularen på supportsiden.

Andre spørger om:

Milo svarer ud fra vores guides, priser og hjemmeside. Kan han ikke svare, sender han dig videre til en af os. Han ser aldrig jeres journaler.

Tilbage til support

Book en demo

En halv time på jeres egne arbejdsgange. Vælg hvad I vil se og en tid, der passer.

Eller ring på 80 83 01 14

Trin 1 af 2hvad og hvornår

Hvad vil I helst se?
Hvornår passer en kort snak?

Vi bekræfter tidspunktet på mail.

  • ISO 27001
  • Hosting i EU
  • FMK og MedCom
  • Godkendt til kommunal brug
CitizenOne

Trin 1 af 4

Få hjælp til at komme i gang

Fire felter, og så vælger I et tidspunkt.

Vi bruger oplysningerne til at kontakte jer om CitizenOne. Intet andet.