Hvad er et SMART-mål?
SMART er en huskeregel for mål, der kan følges op. Et mål er specifikt, når en kollega, der ikke kender borgeren, kan læse det og vide, hvad der skal ske. Det er målbart, når I kan se forskel på, om det er nået eller ej. Det er attraktivt, når borgeren selv kan se meningen med det. Det er realistisk, når det bygger på det, borgeren kan i dag, og på den støtte, I faktisk kan give. Og det er tidsbestemt, når der står en dato, hvor I ser på det sammen.
På et botilbud eller et bosted er det forskellen på "borgeren skal blive mere selvstændig" og "borgeren tager selv bad tirsdag og fredag aften med en påmindelse senest 1. marts". Det første er en retning. Det andet er noget, alle i personalegruppen kan arbejde efter i morgen, og noget I kan skrive i journalen, når det sker.
Sådan bruger du generatoren
Start med borgerens eget ønske, gerne med borgerens egne ord. Vælg det område, målet hører til, og tryk på "Foreslå felterne". Generatoren leder efter de ting, den kan genkende sikkert: et antal gange ("tre gange om ugen"), ord som "selv" og "uden hjælp", og en frist ("inden for tre måneder", "inden sommerferien"). Resten lader den stå tomt med et spørgsmål ved siden af, fordi et forkert gæt i et felt er værre end et tomt felt.
Under hvert bogstav står et spørgsmål, der passer til området. Når et felt mangler noget, står der hvad. Det færdige mål bygges, mens du skriver, og delmålene regnes ud fra det, du har valgt: antal gange deles op i lige store skridt, og en grad af støtte går et trin ad gangen fra "med fuld hjælp" mod "selvstændigt". Datoerne fordeles jævnt mellem start og frist.
Generatoren bruger ikke kunstig intelligens og sender intet nogen steder hen. Det betyder også, at den ikke kan læse mellem linjerne. Læs målet igennem, og ret ordene, så de lyder som jer og som borgeren.
Fem typiske fejl i mål for borgere
Ord, der ikke kan ses
"Bedre", "mere", "øge" og "arbejde med" lyder som mål, men ingen kan se dem ske. Spørg: hvad gør borgeren, når det er lykkedes? Skriv det.
Personalets mål i borgerens navn
"Borgeren skal tage imod hjælp til rengøring" er ofte personalets ønske. Et mål, borgeren ikke kan genkende, bliver sjældent nået. Derfor spørger generatoren under A, hvorfor målet er vigtigt for borgeren, og ikke for tilbuddet.
Ingen støtte
Et mål uden en beskrivelse af støtten er et ønske. Hvem gør hvad, hvornår, og hvordan trapper I ned? Det er også det, der gør målet til en del af vagtplanen og overleveringen, og ikke kun et dokument.
For stort spring
Fra fuld hjælp til selvstændigt på seks uger lykkes sjældent. Generatoren advarer, når springet er stort i forhold til fristen, og delmålene viser vejen i mindre skridt.
Ingen dato for opfølgning
Et mål uden opfølgning bliver glemt i den næste travle uge. Sæt en fast rytme, fx hver anden uge, og skriv status i journalen hver gang, også når der ikke er sket noget.
Delmål: vejen til målet
Delmål gør et mål, der ligger måneder ude i fremtiden, til noget, der kan fejres undervejs. De giver også personalegruppen et fælles billede af, hvor borgeren er nu. Et godt delmål er lige så konkret som målet selv, bare mindre: én gang om ugen før tre gange, med guidning før med en påmindelse. Går et delmål ikke som planlagt, er det ikke et nederlag, men en grund til at justere støtten eller fristen.
Eksempler på SMART-mål
Eksemplerne er opfundne, men de viser, hvordan et ønske bliver til noget, alle kan arbejde efter:
- Egenomsorg: "Borgeren tager selv bad med en påmindelse tirsdag og fredag aften senest 1. marts." Delmål: med guidning undervejs, derefter med en påmindelse halvdelen af gangene.
- Praktiske opgaver: "Borgeren vasker sit eget tøj 1 gang om ugen i fællesvaskeriet om søndagen senest 1. april." Delmål: første vask sammen med kontaktpersonen, derefter hver anden uge.
- Socialt liv: "Jeg deltager i fællesspisning 2 gange om måneden i fælleshuset torsdag kl. 17.30 senest 1. maj." Delmål: én gang om måneden med en medarbejder ved siden af.
- Sundhed: "Borgeren går en tur på mindst 20 minutter 4 gange om ugen efter frokost senest 1. juni." Delmål: 2 og derefter 3 gange om ugen.
Læg mærke til, at ingen af dem siger "bedre" eller "mere". De siger, hvad der sker, hvor tit, og hvornår I ser på det igen. Tryk på "Vis et eksempel" i generatoren for at se et udfyldt eksempel for hvert område.
Fra mål til handleplan og journal
Målene for en borger på et botilbud hænger typisk sammen med kommunens handleplan og den bestilling, tilbuddet har fået. Det, tilbuddet selv skriver, er ofte en pædagogisk plan eller en delhandleplan, hvor målene bliver til hverdag. Når socialtilsynet kommer, spørger de til, om I arbejder med mål for borgerne, og om I kan vise resultaterne. Et SMART-mål, der følges op og dokumenteres, er den nemmeste måde at vise det på. Se hvordan planer og mål fungerer i CitizenOne, eller tag Socialtilsyn-tjekket for at se, hvor I står på resten af kvalitetsmodellen.
Brug målene i døgnrytmeplanen, så støtten står der, hvor den skal gives. Og har I en hændelse, hvor det blev nødvendigt at gribe ind, har vi også en kladde til registrering af magtanvendelse.
