Skema til magtanvendelse: kladde til registrering af akutte indgreb

Hvornår skal magtanvendelse registreres?

Al magtanvendelse over for voksne efter servicelovens regler skal registreres og indberettes. Det gælder både indgreb, der sker på baggrund af en afgørelse, og indgreb, personalet foretager i en akut situation uden en forudgående afgørelse. Det gælder også indgreb, der ikke har hjemmel i serviceloven, herunder indgreb i nødværge eller nødret. Ifølge Social- og Boligstyrelsens vejledning er det magtanvendelse, når borgeren ikke frivilligt medvirker: når borgeren modsætter sig, forholder sig passivt eller ikke kan give informeret samtykke.

Før der bruges magt, skal alle muligheder for at opnå borgerens frivillige medvirken være afprøvet. Vejledningen nævner tre principper, som registreringen skal kunne vise er overholdt: indgrebet skal stå i rimeligt forhold til det, der skal opnås, et mindre indgreb skal bruges, hvis det er nok, og indgrebet skal være så skånsomt og kortvarigt som muligt.

Hvilket skema skal I bruge?

Social- og Boligstyrelsens skemaer er obligatoriske. Fra 1. januar 2025 er de delt efter type af indgreb:

• Skema 1: akutte indgreb efter kapitel 24, 24 a og 24 b, samt indgreb uden hjemmel, i nødværge eller nødret.
• Skema 2: indgreb på baggrund af en kommunal afgørelse (forhåndsgodkendte indgreb).
• Skema 3: anmodning om en kommunal afgørelse.
• Skema 4: flytning uden samtykke efter §§ 129, 129 a og 136 f.

Kladden her følger skema 1, fordi det er det skema, en medarbejder oftest skal udfylde efter en svær vagt. Hver type indgreb registreres i sit eget skema. Er der brugt to typer, skal der altså to skemaer til.

Frister og ansvar

Den medarbejder, der foretog indgrebet, registrerer det straks og senest tre dage efter, at det har fundet sted, og indberetter det til personalelederen. Personalelederen indberetter registreringerne månedligt. Kladden regner fristen ud, når du skriver, hvornår indgrebet sluttede.

Lederen skal sikre, at registreringen er korrekt udfyldt, og at den viser, at indgrebet opfylder lovens intention. Lederen sender indberetningen til borgerens handlekommune, til den kommune, der fører det driftsorienterede tilsyn (socialtilsynet eller det kommunale tilsyn), og til driftsherren, hvis tilbuddet er kommunalt eller regionalt. Pårørende, værge eller anden repræsentant orienteres løbende, medmindre borgeren frabeder sig det og selv er i stand til at klage. Lederen sørger også for opfølgning og refleksion i personalegruppen.

Sådan skriver du en god registrering

Skriv forløbet i rækkefølge

Start før indgrebet. Hvad skete der, hvad så og hørte du, og hvornår? En kort tidslinje gør det lettere for lederen og for kommunen at forstå, hvorfor det endte, som det gjorde.

Vis, hvad I prøvede først

Skemaet spørger, hvordan du handlede pædagogisk før indgrebet. Beskriv det konkret: afledning, at give plads, at en anden kollega tog over. Det er her, det fremgår, at magt var sidste udvej.

Beskriv selve indgrebet nøgternt

Hvem gjorde hvad, hvordan blev der holdt, og hvor længe? Skriv det, du gjorde, ikke det, du burde have gjort. Registreringen bruges til læring, og den virker kun, hvis den er ærlig.

Glem ikke borgeren bagefter

Hvordan reagerede borgeren, og hvad gjorde I for at genoprette trygheden? Er borgeren orienteret om formålet, og har borgeren fået klagevejledning? Borgerens egen kommentar kan vedlægges indberetningen.

Efter registreringen: læring og forebyggelse

Registreringen er ikke kun en pligt over for kommunen. Den er også personalegruppens bedste kilde til at forstå, hvad der går forud for svære situationer. Derfor har skemaet et afsnit om opfølgning og forebyggelse, som lederen udfylder, og derfor skal lederen ifølge vejledningen sørge for, at der sker opfølgning og refleksion efter et indgreb.

Tag registreringen med på næste personalemøde. Hvad gik forud, og kunne det være opdaget tidligere? Er der mønstre på tværs af flere registreringer: et tidspunkt på dagen, en bestemt aktivitet, et vagtskifte? Svarene hører hjemme i borgerens plan, fx i en døgnrytmeplan med det, der giver ro, og det, der skaber uro, eller i et mål, der styrker borgerens egne måder at sige fra på.

Bliver det samme indgreb nødvendigt igen og igen, er det et signal om, at indsatsen skal ses efter, og for nogle indgreb er der en pligt til at anmode kommunen om en afgørelse. Kladden viser en påmindelse, når den type indgreb er valgt.

Børn og unge følger andre regler

Kladden er til voksne efter servicelovens kapitel 24, 24 a og 24 b. Magtanvendelse over for anbragte børn og unge er reguleret andetsteds og har sine egne skemaer. Find dem hos Social- og Boligstyrelsen.

Dine data

Alt, hvad du skriver i kladden, bliver i din browser. Der sendes intet til CitizenOne eller andre, der gemmes intet, og kladden forsvinder, når du lukker siden. Kladden spørger heller ikke om borgerens fulde navn, CPR-nummer eller adresse. De skrives direkte i det officielle skema.

I CitizenOne registreres hændelsen ved borgeren, personalet sendes videre til de officielle skemaer, og registreringen ligger i historikken. Læs mere om magtanvendelse i CitizenOne, eller brug de andre gratis værktøjer: døgnrytmeplanen, der kan forebygge svære situationer ved at gøre dagen forudsigelig, og SMART-mål-generatoren. Er I klar til tilsynet? Tag Socialtilsyn-tjekket.