Hvordan beskytter CitizenOne vores data? GDPR, hosting og oppetid
Datasikkerhed i CitizenOne: data i EU, kryptering, adgang pr. rolle og afdeling, logning, databehandleraftale og et oppetidsmål på 99,5 % i SLA'en.
Opdateret 30. oktober 2026
CitizenOne er bygget til organisationer, der arbejder med fortrolige personlige, sociale og helbredsmæssige oplysninger. Sikkerheden består af fire lag: hosting i EU, kryptering af data, adgang styret pr. rolle og logning af, hvad der sker i systemet. Her er svarene på de spørgsmål, vi oftest får.
Hvor ligger vores data?
I EU. Driften ligger hos Hetzner på servere i Falkenstein i Tyskland. Hetzner er ISO/IEC 27001-certificeret for de datacentre i EU, systemet står i. Hver organisations data opbevares i adskilte kundemiljøer.
Er data krypteret?
Ja. Data krypteres både under overførsel og når de ligger lagret. Backups er også krypterede.
Hvem kan se oplysningerne?
Kun de medarbejdere, I selv giver adgang. Rettigheder sættes pr. rolle, og adgangen kan begrænses til de afdelinger, medarbejderen arbejder i. Adgang på tværs af afdelinger er et valg, I tager, ikke standarden. Hver bruger har sin egen identitet, adgangen følger princippet om mindst mulig adgang, og der er mulighed for multifaktorautentificering.
Kan vi se, hvem der har gjort hvad?
Ja. Læsning og ændringer i borgeroplysninger logges, så det kan dokumenteres ved en aktindsigt eller et tilsyn. Systemet logger også loginforsøg, ændringer i brugerrettigheder, systemændringer og sikkerhedshændelser.
Overholder CitizenOne GDPR, og hvem er dataansvarlig?
CitizenOne overholder GDPR. I som tilbud, klinik eller kommune er dataansvarlige, og CitizenOne A/S er databehandler. Databehandleraftalen følger GDPR artikel 28 og ligger på citizenone.dk/databehandleraftale, med listen over underdatabehandlere i bilag B. Se også Hvor finder vi databehandleraftalen?
Hvad er oppetiden? (SLA)
I vores SLA tilstræber vi en månedlig oppetid på mindst 99,5 %, eksklusive planlagt vedligehold. Planlagt vedligehold varsles mindst 48 timer før og udføres typisk uden for normal arbejdstid. Platformen overvåges døgnet rundt af automatiske overvågningssystemer.
Ved fejl påbegyndes fejlretningen senest 2 timer efter modtagelse ved en kritisk fejl, senest 4 timer ved en alvorlig fejl og senest 8 timer ved en mærkbar fejl, der rammer en mindre gruppe brugere. Reaktionstiden er, hvornår arbejdet begynder, ikke hvornår fejlen er løst.
Tager I backup?
Ja, dagligt og med løbende gendannelsestest. Backupstrategien følger 3-2-1-princippet med flere kopier på geografisk adskilte steder. Målet for gendannelse (RTO) og for maksimalt datatab (RPO) er op til 24 timer.
Hvad sker der ved et sikkerhedsbrud?
Ved kritiske sikkerhedshændelser informeres I hurtigst muligt og som udgangspunkt inden for 1 time. Der gives løbende status, og bagefter laves en analyse af årsagen. Rapportering sker efter GDPR, NIS2 hvor det er relevant, og gældende lovgivning.
Hvad gør I ellers for at beskytte systemet?
Firewalls, indtrængningsdetektion, antivirus og EDR samt sårbarhedsscanning. Kritiske sikkerhedsopdateringer installeres løbende. Udvikling, test og produktion er adskilt.
Hvad sker der med vores data, hvis vi stopper?
Når aftalen ophører, returneres jeres data efter aftale eller slettes sikkert, og alle adgange lukkes. Dokumentation for sletningen kan leveres. Bemærk, at en journal, I selv sletter, ikke kan gendannes. Se Kan en slettet borgerjournal gendannes?
Næste skridt
Skal I bruge dokumenter til en risikovurdering eller et udbud, ligger de samlet på citizenone.dk/til-indkoebere. Har I spørgsmål til sikkerheden, så kontakt os, eller book en demo, hvor vi også viser, hvem der har adgang til hvad.
Sådan virker det i CitizenOne
Flere i Sikkerhed og data
Fandt du ikke svaret?
Spørg Milo, eller skriv til os via formularen på supportsiden.
Milo svarer ud fra vores guides, priser og hjemmeside. Kan han ikke svare, sender han dig videre til en af os. Han ser aldrig jeres journaler.